Bemærk, at det foreløbige antal pladser til B-rækkerne i Pingvin Cup nu er fyldt op. Du kan derfor nu kun tilmelde dig til en venteliste.
Ventelisten tages i brug, hvis vi efter den foreløbige tidsplan er lavet, vurderer, at der er plads til flere løbere i rækkerne, eller hvis vi skulle modtage afmeldinger. Det kan derfor ske, at der kun vil blive plads i enkelte rækker.
Pingvin Cup i Gladsaxe Skøjtehal, Isbanevej 8, 2860 Søborg.
Konkurrencen er for alle B1, B2 og FS Free sololøbere og følger DSUs regler for program- og alderskrav.
Der konkurreres i følgende rækker:
B1 og B2 rækker: Cubs, Springs, Novice, Junior og Senior
GSF Free rækker: Cubs F, Springs F, Novice F, Junior F og Senior F
B-rækkerne bedømmes efter IJS-light systemet og FunSkate Free rækkerne bedømmes efter stjernesystemet.
Der uddeles medaljer til de tre bedst placerede i alle rækker. Alle deltagere vil modtage et diplom og en lille erindringsgave.
Deltagerlister og tidsplan vil blive sendt til de deltagende klubber snarest muligt efter tilmeldingsfristen og vil ligeledes blive lagt op i vores Facebook event og på vores hjemmeside www.gsf-kunst.dk.
Information om upload af PPC og musik følger snarest pr. mail til deltagende klubber og løbere.